Forfatter: Carsten Steen Overgaard

Næsten alt i en moderne bolig afhænger af netværket: streaming af film og musik, multirumslyd, betjeningspaneler, kameraer, lys og varme. Et ustabilt netværk giver hakkende billede, lyd der falder ud og et Smart Home, der ikke reagerer. Derfor skal netværket planlægges lige så omhyggeligt som el og vand.

Guiden forklarer, hvorfor kabler stadig er vigtige, hvor accesspunkterne skal sidde, og hvordan det hele samles i teknikskabet.

Kabel først – trådløst bagefter

Trådløst netværk er praktisk, men det deler kapaciteten mellem alle enheder og påvirkes af vægge, etagedæk og naboernes netværk. Udstyr, der står fast – TV, afspillere, forstærkere, styresystem og kameraer – bør derfor have kabel. Wi-Fi bruges til telefoner, computere og alt det, der flytter sig.

• Træk netværkskabel til alle faste TV- og skærmpositioner.
• Træk netværkskabel til kontor, betjeningspaneler og eventuelle kameraer.
• Træk netværkskabel til accesspunkter i loftet – også selvom de først monteres senere.
• Læg ekstra tomrør, så der er plads til fremtidens behov.

Sådan hænger netværket sammen

Internettet kommer ind ét sted – typisk med fiber. Derfra går det til en router og videre til en switch i teknikskabet, hvor alle kabler fra huset ender.

Med PoE får accesspunkter, kameraer og paneler strøm gennem netværkskablet. Så skal der ikke være en stikkontakt i loftet ved hvert accesspunkt.

Accesspunkter: placering i loftet

Et accesspunkt dækker bedst, når det sidder centralt i loftet i den zone, det skal dække – ikke i et hjørne eller inde i et skab. I et hus i flere plan bør der være mindst ét accesspunkt pr. etage, og flere i store eller langstrakte huse og i rum med tykke vægge.

• Placer accesspunkterne i loftet, hvor folk opholder sig – ikke i bryggers eller skab.
• Undgå at placere dem tæt på metal, betonsøjler eller store spejle.
• Husk dækning udendørs, hvis terrasse, have eller udhus skal have Wi-Fi.
• Koordinér placeringen med lys, højttalere og ventilation i loftet.

Teknikskabet

Fiberindgang, router, switch og styresystem samles i teknikskabet. Placér fiberindgangen tæt på teknikskabet, eller læg et tomrør imellem. Teknikskabet skal have strøm, ventilation og plads til service – se tjeklisten til kabelplanen.

Adskilte netværk

Mange vælger at dele netværket op, så husets egne computere, gæster og Smart Home-udstyr ligger på hvert sit netværk. Det giver bedre sikkerhed og gør det lettere at finde fejl. Det kræver ikke ekstra kabler – men en router og switch, der kan håndtere det.

Tjekliste til netværket

• Fiberindgangen er placeret tæt på teknikskabet, eller der er tomrør imellem.
• Teknikskabet har strøm, ventilation og plads til router, switch og styresystem.
• Netværkskabel til alle faste TV-, skærm- og kontorpladser.
• Netværkskabel til accesspunkter centralt i loftet på hver etage.
• Netværkskabel til paneler, kameraer og udendørs accesspunkt.
• Alle kabler er nummereret i en kabelliste og mærket i begge ender.

Læs mere hos CSO om netværk, Wi-Fi og IoT og Smart Home.

Ikke alle har plads – eller lyst – til et separat biografrum. Men stuen kan sagtens rumme en rigtig hjemmebiograf med stort billede og omsluttende lyd. Udfordringen er, at stuen også skal være en stue: lys, rolig og indrettet til hverdagen. Teknikken må gerne være der, når den bruges – og forsvinde, når den ikke gør.

Denne guide viser, hvordan billede, lyd og udstyr kan integreres i arkitekturen, og hvad der skal besluttes, mens stuen stadig er på tegnebordet.

Stue eller biografrum?

	Biograf i stuen	Separat biografrum
Lys	Dagslys – kræver mørklægning eller kontraststærkt billede	Kan gøres helt mørkt
Indretning	Teknikken skal kunne skjules	Kan indrettes som biograf
Lyd	Hensyn til resten af huset	Kan lydisoleres
Brug	Hverdag og film i samme rum	Dedikeret til film og spil

Mange vælger stuen, fordi den bliver brugt hver dag. Så bliver investeringen også brugt.

Billedet: tre måder at gøre det på

• Stort TV i niche. Enkelt og lysstærkt – fungerer i dagslys. En niche får skærmen til at ligge plant med væggen.
• Lærred i loftet. Et motoriseret lærred i en loftkassette kører ned, når der er film, og forsvinder bagefter. Kombineres med en projektor i loftet eller på en lift.
• Ultrakort-projektor og ALR-lærred. Projektoren står på en skænk få centimeter fra væggen. Et ALR-lærred afviser lys fra loft og vinduer og giver et kraftigt billede i en lys stue.

Lyden: skjult, men ikke kompromitteret

Lyd i stuen handler om at placere højttalerne rigtigt i forhold til sofaen – og om at gøre dem usynlige.

• Fronthøjttalere kan bygges ind i væggen ved siden af eller bag et akustisk transparent lærred.
• Surround- og Atmos-højttalere monteres i loftet omkring sofaen.
• Subwooferen kan bygges ind i et møbel, en væg eller under gulvet.
• Med usynlige højttalere forsvinder alt i overfladen.

Udstyret: ud af stuen

Afspillere, forstærkere og netværk placeres i et teknikskab uden for stuen og styres derfra. I stuen er der kun billede, diskrete højttalere og én fjernbetjening eller et panel. Det kræver tomrør og kabler fra stuen til teknikskabet – se tjeklisten til kabelplanen.

Lys, mørklægning og akustik

• Motoriserede gardiner eller rullegardiner, der kører ned sammen med lærredet.
• Lysscener, der dæmper lyset automatisk, når filmen starter.
• Tekstiler, tæpper og akustikpaneler, der tæmmer efterklangen i rum med hårde flader.

Det skal besluttes på tegnebordet

• Hvor skal billedet være – og hvor sidder man? Siddeafstanden bestemmer billedstørrelsen.
• Skal der være loftkassette til lærred? Den skal tegnes ind i loftet med strøm og adgang.
• Hvor skal højttalerne sidde i væg og loft, så de ikke kolliderer med lys og ventilation?
• Hvor står teknikskabet, og hvordan føres kablerne dertil?
• Skal vinduerne kunne mørklægges automatisk?

Se også, hvordan CSO bygger hjemmebiograf i stuen, og læs guiden om hjemmebiograf rådgivning.

Et typehus bygges efter et fast koncept med en fast pris og en fast tidsplan. Det er en fordel – men det betyder også, at alt, der afviger fra standarden, skal aftales i tide. Hjemmebiograf, lyd i loftet og kablet netværk er typisk ikke med i standardleverancen, og når vægge og lofter først er lukket, er det svært og dyrt at få ind bagefter.

Denne guide gennemgår, hvornår de vigtige beslutninger skal træffes, hvem der gør hvad, og hvilke tilvalg du bør have med til mødet med husfirmaet.

Hvorfor typehuse kræver ekstra planlægning

• Standard-el. El-installationen følger husfirmaets standard: et vist antal stikkontakter og lampeudtag, sjældent tomrør, netværk eller strøm i loftet.
• Faste frister. Tilvalg skal som regel være på plads før byggestart. Senere ændringer bliver dyre – eller umulige.
• Husfirmaets egne håndværkere. Mange husfirmaer tillader ikke andre håndværkere på byggepladsen før aflevering. Spørg, og få det på skrift.
• Garanti og ansvar. Arbejde udført af andre i konstruktionen kan påvirke husfirmaets ansvar. Afklar det, før der bores eller skæres.

Tidslinjen: hvornår er det for sent?

Den vigtigste pointe er enkel: AV og kabelplan skal aftales før eller senest ved tilvalgsmødet, hvor el-installationen gennemgås. Herefter bliver det hurtigt dyrt.

Selve udstyret – projektor, højttalere, afspillere – installeres typisk efter aflevering. Men kablerne og tomrørene skal ligge, før huset lukkes.

Hvem gør hvad?

Den løsning, der fungerer bedst i praksis, er at husfirmaets elinstallatør lægger tomrør, kabler og strøm efter en kabelplan, som AV-rådgiveren har lavet. Så holder husfirmaet ansvaret for installationen, og AV-installationen kan ske efter aflevering.

Tilvalg, du bør have med til mødet

• Tomrør fra hver TV- og projektorposition til teknikskabet – gerne to
• Dobbelt stikkontakt og dåse bag TV i den rigtige højde
• Strøm og tomrør i loftet til projektor, lærred eller lift
• Netværkskabel til TV, kontor og accesspunkter i loftet
• Højttalerkabler til lofthøjttalere i stue, køkken og alrum
• Plads, strøm og ventilation til et teknikskab
• Ekstra gruppe i el-tavlen til teknikskab og biograf
• Forstærkning i loft eller væg til lift, lærred eller tungt TV

Se også den samlede tjekliste til kabelplanen – den gælder også for typehuse.

Spørgsmål til husfirmaet

• Hvornår er fristen for tilvalg på el og installationer?
• Kan jeres elinstallatør lægge tomrør og kabler efter vores kabelplan – og hvad koster det?
• Må vi have egne håndværkere på byggepladsen før aflevering? Hvis ja, hvornår?
• Hvordan påvirker det jeres ansvar og garanti, hvis vi monterer udstyr i vægge og lofter efter aflevering?
• Kan vi få et rum med plads, strøm og ventilation til et teknikskab?
• Er der mekanisk ventilation, gulvvarme eller andet i lofter og gulve, vi skal tage højde for?

Hvis biografen skal have sit eget rum

Skal et værelse eller en kælder bruges som biograf, er der flere ting at afklare med husfirmaet: loftshøjde, lydisolering mod resten af huset, vinduer og mørklægning, ventilation og eventuelt et podie. Se guiden Hvor stort skal et biografrum være?.

Læs mere hos CSO om hjemmebiografer og kabelplaner.

En hjemmebiograf er en af de største tekniske investeringer i en bolig. Alligevel bliver mange købt som en række enkeltprodukter – en projektor her, et sæt højttalere der – uden at nogen har set på rummet, akustikken og helheden. Resultatet er ofte en dyr løsning, der aldrig rigtig leverer.

Rådgivning om hjemmebiograf handler om at vende rækkefølgen om: først behov og rum, så udstyr. Denne guide forklarer, hvad rådgivningen indeholder, hvordan forløbet typisk er, og hvornår den betaler sig – og hvornår den ikke gør.

Hvad er rådgivning om hjemmebiograf?

Rådgivning om hjemmebiograf er hjælp til at planlægge biografen som en helhed: rummets mål og akustik, billedstørrelse og siddeafstand, valg og placering af udstyr, kabelføring, betjening og til sidst kalibrering af lyd og billede. Målet er, at oplevelsen svarer til forventningerne – og til investeringen.

Den gode rådgiver starter ikke med et produkt, men med spørgsmål: Hvem skal bruge rummet? Til film, sport, spil eller koncerter? Hvor mange pladser? Skal rummet også bruges til andet?

Oplevelsen afhænger af tre ting

Det er en udbredt misforståelse, at oplevelsen først og fremmest afhænger af udstyret. I praksis er rummet og opsætningen lige så afgørende. En dyr projektor på det forkerte lærred, eller gode højttalere i et rum med for meget efterklang, bliver aldrig bedre end det svageste led.

Sådan foregår rådgivningen

Et typisk forløb har fem trin. De første tre er selve rådgivningen og ligger, før der købes udstyr eller bygges – det er her, de vigtige beslutninger træffes.

• Behov og livsstil. Hvem skal bruge biografen, til hvad, og hvor ofte? Plantegninger gør snakken mere konkret.
• Rummet og målene. Størrelse, proportioner, loftshøjde, lys, akustik og muligheder for lydisolering.
• Designforslag og budget. Et forslag til løsningen med estimerede omkostninger, så I kan prioritere.
• Udstyr og kabelplan. Specifikation af udstyr inden for budgettet og en kabelplan, som håndværkerne kan arbejde efter.
• Installation og kalibrering. Montering, opsætning og kalibrering af lyd og billede, så alt spiller efter referencen.

Læs mere om, hvordan CSO arbejder – fra livsstilsanalyse og designforslag til projektstyring og levering.

Hvornår betaler rådgivning sig?

Rådgivning giver mest værdi, når der er noget at koordinere, og når fejl er dyre at rette bagefter. Det gælder især, hvis:

• I bygger nyt eller renoverer, så kabler, strøm og lydisolering kan planlægges fra start.
• Der skal være et dedikeret biografrum eller medierum.
• Teknikken skal skjules i vægge, lofter og møbler.
• Der er flere rum med lyd, billede eller Smart Home, der skal betjenes samlet.
• Budgettet er så stort, at et forkert valg koster mere end rådgivningen.

Skal der bare et nyt TV og en soundbar op i stuen, er der sjældent brug for en rådgiver. Så kan du finde udstyret og få vejledning i webshoppen BoligAV.

Rådgiver, butik eller installatør?

Det er ikke altid tydeligt, hvem der gør hvad. Forskellen ligger i, hvor i forløbet de starter, og hvad de har ansvar for.

	Butik	Installatør	Rådgiver / designer
Starter med	Produktet	Opgaven, der skal udføres	Behov og rum
Ser på rummet	Sjældent	Delvist	Ja – mål, akustik og lys
Kabelplan og koordinering	Nej	Ofte	Ja, sammen med arkitekt og el
Kalibrering	Sjældent	Nogle gange	Ja, som en del af leverancen
Ansvar for helheden	Nej	Delvist	Ja

Mange rådgivere – også CSO – leverer både rådgivning, udstyr og installation. Det er en fordel, fordi én har ansvaret for helheden. Spørg blot, hvordan rådgivningen sikrer, at løsningen tager udgangspunkt i jeres behov og ikke i et bestemt produkt.

Spørgsmål, du bør stille din rådgiver

• Hvilke projekter har du lavet, der ligner vores – og kan vi se eller høre et af dem?
• Hvordan afklarer du vores behov, før du foreslår udstyr?
• Får vi et skriftligt designforslag med tegninger og estimerede omkostninger?
• Hvordan tager du højde for rummets akustik og lys?
• Laver du kabelplan og koordinerer med elinstallatør, tømrer og arkitekt?
• Bliver lyd og billede kalibreret efter installationen – og hvordan?
• Hvilke certificeringer og hvilken uddannelse har du inden for lyd og billede?
• Hvad sker der, hvis noget skal justeres, opdateres eller udvides senere?

Hvad koster rådgivning?

Prisen afhænger af projektets omfang og af, om rådgivningen købes for sig eller er en del af en samlet leverance. Det første møde er ofte gratis. Bed altid om et skriftligt forslag med estimerede omkostninger, før I går videre, så I ved, hvad I får – og kan prioritere.

Tænk også på prisen ved ikke at få rådgivning: et lærred, der er for stort til rummet, en projektor, der hænger i vejen for sigtelinjen, eller manglende kabler, når væggene er lukket. Den slags rettelser koster ofte mere end rådgivningen.

Kalibrering: det sidste, men vigtige skridt

Selv det bedste udstyr når ikke sit fulde potentiale uden kalibrering. Producenterne indstiller ofte billedet til at imponere i butikken med høj kontrast og overmættede farver. Ved kalibrering justeres billede og lyd, så de svarer til referencen – med korrekt farvegengivelse, balance mellem højttalere og subwoofere og rigtig timing.

Læs mere om kalibrering af hjemmebiograf hos CSO.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår i byggeprocessen skal rådgiveren ind over?

Så tidligt som muligt – helst når rumfordelingen ligger fast, og før el-projektet er færdigt. Se guiden om kabelplanen.

Kan rådgivning bruges til et eksisterende rum?

Ja. Også i et eksisterende rum kan placering, lærredsstørrelse, akustik og kalibrering gøre en stor forskel – ofte uden at alt udstyret skal skiftes.

Hvor stort skal rummet være?

Det afhænger af antal pladser og rækker. Se guiden om biografrummets størrelse.

Hvem står bag Arkitekt Support?

Siden drives af Carsten Steen Overgaard, der grundlagde CSO i 2000. CSO har en baggrund i akustik fra DTU og certificeringer som THX og ISF og er anerkendt ved de globale CEDIA Awards. Læs hvordan et samarbejde foregår.

Det første spørgsmål i næsten alle biografprojekter er: hvor stort skal rummet være? Svaret afhænger af, hvor mange der skal sidde, hvor stort billedet skal være, og om der skal være én eller flere rækker. Men der er nogle faste sammenhænge, der gør det let at komme tæt på – allerede på skitsestadiet.

Guiden gennemgår rummets mål og proportioner, siddeafstand og lærredsstørrelse, loftshøjde og podie, og hvad lydisolering og akustik tager af pladsen. Til sidst kan du regne på jeres eget rum med beregnerne hos BoligAV.

Tre typiske størrelser

De fleste projekter lander i en af tre størrelser. Målene er vejledende indvendige mål for det færdige rum med biografstole, der kan lænes tilbage.

Type	Vejledende mål	Rækker	Pladser	Typisk lærredsbredde
Lille medierum	ca. 3,5 × 4,5 m	1	3–4	ca. 1,8–2,2 m
Mellemstor biograf	ca. 4,2 × 6,2 m	2	6	ca. 2,2–2,6 m
Stor biograf	ca. 5 × 7,5 m eller mere	2–3	8–12	ca. 2,6–3,2 m

En biografstol med elektrisk ryglæn og fodstøtte kræver langt mere plads end en sofa – især i dybden, når den er lænet tilbage. Afsæt også plads til en gang langs den ene side og bag den bageste række.

Proportioner: undgå kvadratet

Et rums mål bestemmer, hvordan bassen opfører sig. I et kvadratisk rum – og værst i et rum, hvor højde, bredde og længde er ens – samler bassen sig ved bestemte frekvenser, og nogle pladser får alt for meget bas, mens andre får for lidt.

• Vælg et rektangulært rum, og placér lærredet på den korte væg.
• Brug gerne et forhold i nærheden af 1 : 1,4 : 1,9 mellem højde, bredde og længde.
• Undgå, at to af målene er ens eller det ene er præcis det dobbelte af det andet.

Siddeafstand og lærredsstørrelse

Lærredets størrelse bestemmes af, hvor langt der er fra den bedste plads til lærredet. Målet er, at billedet fylder omkring 30–40 grader af synsfeltet. Så føles det stort og omsluttende uden, at man skal dreje hovedet for at følge med.

Siddeafstand	Bredde ved 30°	Bredde ved 40°	Diagonal 16:9
2,5 m	1,34 m	1,82 m	ca. 61–82″
3,0 m	1,61 m	2,18 m	ca. 73–99″
3,5 m	1,88 m	2,55 m	ca. 85–115″
4,0 m	2,14 m	2,91 m	ca. 97–132″
4,5 m	2,41 m	3,28 m	ca. 109–148″
5,0 m	2,68 m	3,64 m	ca. 121–164″

Husk, at rummet skal være bredere end lærredet. Der skal være plads til front- og eventuelt subwooferhøjttalere ved siden af eller bag et akustisk transparent lærred.

Loftshøjde og podie

Ved to rækker hæves den bageste række på et podie, så sigtelinjen går fri af hovederne foran. Podiet tager af loftshøjden, og i loftet skal der også være plads til projektor og eventuelle loftshøjttalere til Dolby Atmos.

• Tjek loftshøjden tidligt – især i kældre og tagetager.
• Regn med, at podiet og et eventuelt flydende gulv tager af frihøjden.
• Placér projektoren, så den ikke hænger i sigtelinjen fra bageste række.

Lydisolering og akustik tager plads

Skal lyden blive i biografen, bygges der ofte et rum i rummet med ekstra vægge, loft og et flydende gulv. Det kan nemt tage 10–20 cm fra hver væg og fra loftshøjden. Akustikpaneler og bagvægsabsorbering tager også plads. Derfor skal de rå mål være større end de færdige.

• Afsæt plads til lydisolering i vægge, loft og gulv fra start.
• Placér døren bagerst i rummet, og vælg en tung, tætsluttende dør.
• Planlæg ventilation, der ikke larmer – et lukket rum med mange mennesker bliver hurtigt varmt.
• Undgå vinduer, eller sørg for effektiv mørklægning.

Hurtig huskeliste

• Hvor mange pladser og rækker skal der være?
• Hvor langt er der fra bedste plads til lærredet – og hvor stort bliver lærredet så?
• Er rummet rektangulært, og undgår målene at være ens?
• Er der loftshøjde nok til podie, projektor og loftshøjttalere?
• Er der regnet med plads til lydisolering og akustik?

Læs mere hos CSO om at bygge en rigtig hjemmebiograf og om biografstole. Se også emnesiden om hjemmebiograf og medierum og casen om hjemmebiografen i kælderen.

En kabelplan er den tegning, der afgør, om lyd, billede, netværk og Smart Home kommer til at fungere i et nyt hus – eller om det ender med trådløse kompromiser og synlige ledninger. Den koster få timer at lave i tegnefasen og kan spare både bygherre og håndværkere for dyre ændringer, når væggene først er lukket.

Denne guide er skrevet til arkitekter og bygherrer. Den gennemgår, hvornår kabelplanen skal laves, hvad den skal indeholde, og hvad der skal med i hvert rum. Nederst kan du hente det hele som en tjekliste i pdf.

Hvornår skal kabelplanen laves?

Kabelplanen hører hjemme mellem projektforslaget og hovedprojektet. Rumfordelingen skal ligge fast, men el-projektet må ikke være færdigt, for de to skal koordineres. Bliver den først lavet, når elinstallatøren er i gang, er der som regel ikke længere plads til teknikskab, tomrør og strøm de rigtige steder.

Den sidste reelle chance for at lægge tomrør og kabler er, før vægge og lofter lukkes. Derefter handler det om at finde omveje.

Det skal kabelplanen indeholde

En god kabelplan er mere end en tegning med streger. Den skal kunne bruges af elinstallatøren, tømreren og AV-installatøren uden at de skal ringe og spørge.

• Placeringer: alle skærme, projektorer, lærreder, højttalere, betjeningspaneler, accesspunkter og netværksudtag.
• Teknikskabet: placering, størrelse, strøm og ventilation.
• Føringsveje: hvilke tomrør og kabler der løber hvorfra og hvortil.
• Højder: monteringshøjde for TV, dåser og paneler.
• Kabelliste: et nummer for hvert kabel, så det kan mærkes i begge ender.

Teknikskabet: hjertet i installationen

Alle kabler ender i teknikskabet. Her samles internetforbindelse, netværk, styresystem, afspillere og forstærkere, så der ikke skal stå udstyr under TV’et eller i stuen. Teknikskabet er derfor det første, der skal placeres på tegningen.

• Placer det centralt, så kabelvejene bliver korte – fx i bryggers, kælder eller et skab ved entréen.
• Undgå uisolerede lofter og rum, der bliver varme om sommeren.
• Afsæt plads til et 19-tommers rack og plads foran til service.
• Giv skabet sin egen gruppe i el-tavlen og nok stikkontakter.
• Sørg for ventilation – forstærkere og netværksudstyr afgiver varme hele døgnet.

Tomrør: frihed til fremtidens udstyr

Tomrør er den billigste fremtidssikring, der findes. Et rør med trækketråd fra en skærmposition til teknikskabet gør det muligt at trække nye kabler, når standarderne skifter, uden at bryde væggen op.

• Læg mindst ét tomrør til hver skærm- og projektorposition – gerne to, så der er ét i reserve.
• Vælg tilstrækkeligt store rør, så også kabler med stik kan trækkes igennem. Til AV anbefaler vi mindst Ø32 mm.
• Hold antallet af bøjninger nede, og brug bløde bøjninger. Skarpe knæk gør det svært at trække kabler senere.
• Efterlad trækketråd i alle rør, og mærk begge ender.

Tjekliste rum for rum

Stue

• Dåse til AV, stikkontakter og tomrør bag TV’et i den rigtige højde.
• Højttalerkabler til front-, surround- og eventuelle lofthøjttalere.
• Netværkskabel til TV og afspillere.
• Strøm og tomrør i loftet, hvis der skal være projektor, lærred eller TV-lift.

Køkken og alrum

• Kabler til lofthøjttalere over spiseplads og køkkenø.
• Netværk og strøm til en eventuel skærm eller et betjeningspanel.
• Overvej akustik allerede nu, hvis rummet har mange hårde flader.

Medierum og hjemmebiograf

• Tomrør til projektor i loftet og til lærredet.
• Højttalerkabler til alle kanaler, også loftskanaler til Dolby Atmos.
• Strøm til motoriseret lærred, lys og ventilation.
• Lydisolering og flydende gulv skal med i konstruktionen fra start.

Soveværelser og kontor

• Netværkskabel til skrivebord og eventuelt TV.
• Tomrør til TV-position, også selvom der ikke skal være TV fra start.

Bad, terrasse og have

• Kabler til fugtsikre højttalere på badet og på terrassen.
• Netværk og strøm til udendørs accesspunkt eller kamera.

Hele huset

• Netværkskabel til accesspunkter i loftet, så Wi-Fi dækker alle etager.
• Placering af betjeningspaneler ved indgange og i opholdsrum.
• Tomrør mellem etager og til eventuelle udhuse eller garage.

Kabelliste: nummerér alt

Når hvert kabel har et nummer, der står både på tegningen, i kabellisten og på selve kablet, kan alle håndværkere finde rundt – også om ti år. Et simpelt skema er nok:

Nr.	Fra	Til	Type	Formål
01	Teknikskab	Stue, bag TV	Netværkskabel	TV
02	Teknikskab	Stue, bag TV	Tomrør Ø32 mm	AV / reserve
03	Teknikskab	Stue, loft	Højttalerkabel	Lofthøjttaler venstre
04	Teknikskab	Entré, loft	Netværkskabel	Accesspunkt
05	Teknikskab	Medierum, loft	Tomrør + strøm	Projektor

Tag også fotos af vægge og lofter, før de lukkes. Så ved alle præcist, hvor kablerne ligger.

Typiske fejl

• Teknikskabet bliver placeret, hvor der er plads tilovers – ikke hvor kablerne naturligt samles.
• Der mangler strøm i loftet til projektor, lærred eller lift.
• Tomrørene er for små eller har for mange bøjninger.
• Dåsen bag TV’et sidder i forkert højde og kan ses under skærmen.
• Der er ingen reserve, så næste generation af udstyr ikke kan tilsluttes.

Vil du se, hvordan CSO laver kabelplaner i praksis, kan du læse mere om kabelplaner til Smart Home og hjemmebiograf. Læs også emnesiden om planlægning og kabelplan og guiden Hvor stort skal et biografrum være?